Aktieselskabets historik

NESA (Nordsjællands El-selskab):

Fjernvarmen i Egedal har sit udspring i 3 Lokale KraftVarmeVærker (benævnt LKV), som NESA etablerede på Lærke-, Toftehøj- og Stengårdsskolen i 1993 – med driftsstart den 1. november samme år. Alle baseret på gas fra Nordsøen. For god ordens skyld skal nævnes, at også Ganløse og Slagslunde skoler blev forsynet via LKV´er. Ganløse blev nedlagt i f.m. kommunens køb i 2011, og Slagslunde blev købt af beboerne/brugerne og gjort til et a.m.b.a. I Smørum blev der fra start etableret et helt selvstændigt varmeværk også som a.m.b.a. og med brugerne som andelshavere. De 3 førstnævnte værker producerede varme primært via gaskedler – og samtidig havde de hver en gasdreven motor til at trække en generator m.h.p. el-produktion til bynettet ”på kald” – en slags reservekapacitet set med beredskabsmæssige øjne. Overskudsvarmen via kølevandet fra gasmotorerne blev og bliver stadig udnyttet som bidrag til fjernvarmenettet Ideen var, at de 3 værker skulle forsyne skoler og øvrige kommunale ejendomme i nærområdet samt evt. boligforeninger, SØB eller ØAB. Den type værker kaldes blokvarmecentraler, fordi de var tænkt som varmekilde til et begrænset, geografisk område.

E.ON (Tysk Privatejer Energiselskab, med base i Düsseldorf):

I 2005 blev de 3 LKV´er solgt til den tyskejede E.ON koncern, der da opkøbte en lang række varmeværker rundt om i landet. Mange steder med en klækkelig forhøjelse af varmeprisen til følge. Det skabte rundt om en betydelig utilfredshed, også blandt kommunerne, som oftest var de største aftagere af varme fra sådanne LKV´er. Efter en længevarende forhandlingsrunde mellem E.ON og Egedal Kommune købte kommunen de 3 LKV med overtagelse per den 1. marts 2011. Med det samme iværksatte kommunens forsyningsafdeling et tiltrængt renove-ringsarbejde på værkerne, idet især Toftehøjskolen blev renoveret for 1.3 mio. kr. – kedler og brændere. Straks derefter indbragte kommunen en klage mod E.ON ved Energiklagernævnet samt en sag for Domtolene, idet man med rette hævdede, at E.ON i klar strid med Varmeforsyningsloven havde taget overpris (i fagsproget kaldet overdækning) for varmen – en overpris, som Energiklagenævnet ved afgørelse dateret den 28. maj 2014 fandt bevis for, og som E.ON blev dømt til at tilbagebetale varmekunderne. E.ON blev dømt til at tilbagebetale cirka 6½ mio. kr. incl. procesrenter m.m. I praksis fik Egedal Kommune pengene m.h.p. at tilbageføre disse til kunderne, enten med et engangsbeløb eller via en varmeprisnedsættelse over en aftalt årrække.

Stenløse Syd:

En lang række byudviklingsprojekter så dagens lys i perioden 2005-2014, og bl.a. i Stenløse Syd ønskede Byrådet at skabe en ”ny bydel”, hvor diversitet og pluralitet f.s.v.a. varmeforsyning skulle stå sin prøve. Jordvarme, luft-vand varmepumper, fjernvarme, solpaneler og solceller skulle gå hånd i hånd ind i en ny varmetids-alder. Men der manglede et Fjernvarmeværk (FJV). Rent faktisk havde man allerede i 2006 lovet Hareleddet et FJV-værk – så nu måtte der ske noget seriøst. Da Hareleddet i 2007 stod færdigt til indflytning måtte man kompensere for den manglende FJV ved at opsætte en mobil oliekedel. Samme oliekedel måtte også levere varme til Agertoftens 65 lejligheder, da disse stod indflytningsklar i 2012/13. Det var ikke bare sådan ligetil at få projekt fjernvarmeværk i Stenløse Syd gjort klar til eksekvering.   Den 12. august 2013 tog borgmester Willy Eliasen det første spadestik til et varmeværk på Agertoftegårdsvej 1 – og den 20. januar 2014 blev der tændt op i de 2 træpillebaserede kedler, der alene var beregnet til at forsyne Syd. Effekt 800 kW. Det havde taget sin tid at få stablet FJV på benene, men til gengæld fik beboerne i Syd også en kælkebakke oveni. I maj 2014 blev værket suppleret med 500 m2 solvarmepaneler – som årligt producerer cirka 250 MWh.

Stenløse Nord:

Også i Stenløse Nord var der store planer om og for en ny bydel ved det nye Egedal Rådhus – kaldet Egedal By. Bydelen var og er fortsat designet til at huse tæt, høj bebyggelse i form af 2-4 etagers bolig- og butiksbyggeri. Etagebyggeri egner sig ikke rigtigt til jordvarme og solvarme, idet matriklerne f.eks. ikke har overskudskvadratmetre til at etablere jordvarme. Egedal By fuldt udbygget forventes at kunne huse op til 10.000 indbyggere. Fjernvarme er klart et førstevalg, hvorfor kommunen i efteråret 2013 fik sat gang i arbejdet med at etablere et Fjernvarmeværk på Maglevad med tilhørende hoved-ledninger mod Egedal By og Stenløse By. Et mindre værk placeret i en container blev sat i drift den 6. december 2013 – med træpiller som brændsel - effekt 950 kW. Således kunne Maglevad-1 kedlen starte sit virke med at levere udtørrings-varme til det under konstruktion værende Egedal Rådhus, som blev indviet med pomp og pragt af HMD Margrethe den 2. den 14. november 2014. Maglevad-1 leverede ligeledes fra dag 1 varme til det nybyggede Føtex, som indledningsvis havde fået varme fra en anden mobil oliekedel.

Folketinget ændrer verdens gang:

På den politiske front skete der det, at Folketinget besluttede, at kommunerne ikke længere måtte ”drive forsyningsvirksomhed”, hvorfor en bølge af selskabsgørelser af kommunal forsyningsvirksomhed så dagens lys, herunder blev                                                 

Egedal Fjernvarme A/S (EF A/S)

etableret på byrådsmødet den 18. december 2013 under punkt 15, og samtidig nedlagdes Egedal Kommunes Varmeforsyning. Det nye selskab blev straks kastet ud i arbejdet med at tilbagebetale de mange overdækningspenge fra E.ON æraen – og medio 2015 blev det aftalt med Energitilsynet, at tilbagebetalingen skulle være tilendebragt senest i 2018 – og således skete det. Også arbejdet med at udvikle Projektforslag med henblik på at konvertere de fossile brændsler gas, olie og el til fjernvarme blev startet, og på byrådets august-møde 2014 blev Projektforlag for ”Bæredygtig FJV i Stenløse Nord” godkendt. I perioden november 2014 – april 2015 blev der installeret en større træpillekedel på Maglevad. Kedlen blev dog først sat i drift i vinteren 2015/2016. Effekt 2.3 MW.

EF A/S udbygges:

I løbet af efteråret 2015 kom der for alvor gang i udbygningen af fjernvarmenettet. Først kom etape-1 omfattende Knud Bro Alle og Dam Holme. I 2016-2017 fulgte etape-3, Frydensberg erhvervsområde. I 2017 kom der FJV i etaperne 2 og 5, omfattende Drengekvarteret samt strækket forbi Egedal Centret ned mod Lærkeskolen. Lærkeskolens gaskedler blev taget ud af drift og området forsynet fra Maglevad. Etape-4 kom på FJV i 2018. Glemmes skal det ikke, at der i samme periode er sket en 70%-forøgelse af FJV arealet i Stenløse Syd samt omkring Toftehøjskolen. En meget positiv udvikling. Selskabet arbejder i intens konkurrence med øvrige energiudbydere, idet primært gasselskaberne ikke uden videre overgiver sig, uagtet de politiske vinde taler for FJV. Således bliver hvert eneste Projektforslag om konvertering fra fossile brændsler til Vedvarende Energi (VE) mødt med en lang række mere eller mindre relevante indsigelser fra gasselskaberne. Det kan således tage år at få godkendt en ny etape til FJV. Det kan klart undre, at der i den grad skal nærmest kæmpes fra hus til hus, når alle ansvarlige ved, at klimaet er mere end truet af den stigende globale udledning af CO2. Det ønskelige scenarie var naturligvis, at Folketinget besluttede, at alle fossile brændsler til opvarmningsformål skulle ”være historie” i 2030 – der er behov for en radikal og manifest politisk udmelding, ellers luller vi bare videre i de vante cirkler. Det kræver politiks vovemod – hvilket betyder, at politikerne skal sætte deres stol på højkant ved næste valg.          
 

Maglevad-3 (biomasse/træflis) og solpaneler:

I takt med at Egedal By har nærmet sig sin realiseringsfase, er der opstået et definitivt behov for at fremtrylle den nødvendige varmekapacitet, hvorfor der i 2016-17 blev udarbejdet de nødvendige projekttegninger til et nyt og langt større værk på Maglevad (kaldet Maglvad-3) baseret på biomasse (træflis). I august 2017 tog Borgmester Carsten Søndergård det ”første spadestik” ved at starte betonkanonen til støbning af træflisgruberne til lagerhallen – senere blev elemeterne til bygningen rejst (14½ m høj) og endelig ankom de mange maskindele. Værket er også udstyret med en 40 meget høj skorsten samt en vamtvandsakkumuleringstank (VAK) på 22½ m højde rummende 2.400 m3 vand. Røggassen fra Maglevad-3 passerer også 2 røgvaskertårne, hvis kølevand ender i en absorptionsvarmepumpe (AVP), således at kedlens forbrændingstemperatur på 11000 C bliver reduceret til 35-400 C, når røgen blæses ud af skorsten. Der er ikke meget energi tilbage i røggasen – og det giver både god mening og god økonomi. Den samlede effekt på Maglevad-3 er 9½ MW, med de 2 andre kedler til reserve- og spidslast.. EF A/S er med dette tiltag virkelig blevet GRØN-GRØNNERE-GRØNNEST. Men vi vil også være grøn-grønnere-grønnest, og dermed være og blive en vital operatør i kommunes ambitiøse planer for en manifest reduktion af CO2 , hvorfor der er indgået kontakt med CSP Ålborg A/S om at bygge et solfelt på 3.504 m2 på arealet umiddelbart vest for Maglevad-3. Solfeltet er udlagt til at producere op til 1.800 MWh om året, hvilket er cirka 40% af det nuværende varmesalg fra Maglevad. Procenten vil helt naturligt reduceres i takt med yderligere tilslutning af kunder i Stenløse samt ikke mindst de kommende storkunder i Egedal By. Solfeltet skal være produktionsklar fra primo juni 2019.

Varmeforbrug og kunder per 31.12.2018:

Per årsskiftet 2018/19 leverer EF A/S fjernvarme til 875 boliger, butikker, virksomheder, institutioner m.fl., herunder en lang række store enkeltkunder såsom: Egedal Rådhus, Stenløse Privatskole, Egedal HF og Gymnasium, Lærkeskolen, Stenløse Hallen, Stengårdsskolen, Toftehøjskolen og Søvænge. Per den 31.12.2018 blev der leveret fjernvarme til 184.123 m2 etageareal. Den samlede leverance af varme nåede i 2018 op på i alt 12.418 MWh. Ved starten af 2014 var tallene: 103.244 m2og 7.035 MWH, så udviklingen over de 5 år er på 78 % - yderst tilfredsstillende. Maglevad-3 med produktionshal og træflislager er designeret, så der kan sættes endnu en produktionslinje ind i bygningen i takt med kundegrundlagets udvidelse, herunder Egedal By.

Strategiplan 2019-2030:

Bestyrelse og direktion har genneme det seneste ½ år arbejdet intenst med en Strategiplan for perioden 2019-2030. Planen er yderligere aktualiseret ved byrådets beslutning om at lukke Toftehøjskolen medio 2020 – hvor selskabets 2. største værk har til huse i kælderen. Det vil formentlig betyde, at der skal bygges et nyt værk omkring A6/Frederikssundsvej, der skal stå klar senest i 2022, og som skal kunne forsyne ikke bare Ølstykke Stationsby og Udlejre, men også dele af Ølstykke Øst for A6. Samtidig er det selskabets ønske snarest at forbinde Nord og Syd ad Krogholmsvej. Af 2 årsager: For det første for at sikre forsyningssikkerhed, idet der ikke er en reservekapacitet på værket i Syd, og dernæst fordi 1 MWh kan producers 60-70 kr. billigere per MWH på Nord (træflis) end på Syd (træpiller), uagtet der er et vist varmetab i den 1000 meter lange transmissionsledning fra Smedebakken til Stråmoseparken ad Krogholmvej.

09 APR 2019/ Jørn Arne Nielsen