Fjernvarme-takster pr. 1. oktober 2023

28. juni 2023

Vi hæver fjernvarmepriserne pr. 1. oktober 2023

 

Vi arbejder hårdt for at undgå prisstigninger, da vi ved, at varmepriserne har en stor betydning for jeres økonomi.

Fjernvarmen skal hvile-i-sig-selv, hvilket betyder, at vores indtægter og udgifter skal balancere, så priserne afspejler de faktiske omkostninger. Når priserne på fjernvarme nu stiger, skyldes det altså, at vores udgifter er vokset.

Den primære årsag til prisstigningen er en højere pris på træflis, som er en vigtig del af vores varmeproduktion, samtidig med at vi forventer ekstra høje gaspriser i slutningen af året.

 

Forsyningsområde 2

Over 90% af vores kunder og kommende kunder er placeret i det, vi kalder Forsyningsområde 2. Her får I varme fra 4.000 m2 solvarmepaneler og et biomassebaseret varmeværk ved Maglevad, som fyrer med lokal og dansk træflis.

I Forsyningsområde 2 stiger prisen for et gennemsnitshus på 130 m2, som bruger 18,1 MWh varme, med ca. 822 kr. i 2023.

 

Forsyningsområde 1

Forsyningsområde 1 ved Stengårdsskolen og Toftehøjskolen forsynes med fjernvarme produceret på naturgas og med overskudsvarme fra elproduktion.

Her stiger prisen for en gennemsnitslejlighed på 75 m2, som bruger 10 MWh varme, med ca. 454 kr. i 2023.

 

Vi arbejder på  mere omkostningseffektive og grønne løsninger, så vi kan holde priserne nede. Samtidig udfaser vi gassen i Forsyningsområde 1, så alle kunder senest fra 2025 får samme fjernvarmepriser.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på adm@egedalfjernvarme.dk eller telefon: 30 20 10 19.

 

Nedenfor finder du links til relevante steder på hjemmesiden.