Gravearbejde på Frederiksborgvej - Ny slutdato opdateret d. 25/6-2025

Gravearbejde på Frederiksborgvej - Ny slutdato opdateret d. 25/6-2025

25. juni 2025
Figur 1 – Det ensrettede område på Frederiksborgvej er på den øverste del af den grønne markering.

I forbindelse med udrulningen af fjernvarme er sidste etape af gravearbejdet på Frederiksborgvej nu i gang

Gravearbejdet var planlagt til at vare til udgangen af juni 2025. Grundet omlægning af gasledninger og udfordringer med regn i starten af juni måned forventes arbejdet nu at være afsluttet i slutningen af juli 2025. Arbejdet vil hovedsageligt blive udført som dagarbejde inden for normal arbejdstid i den angivne periode. Entreprenørfirmaet NCC er ansvarlig for udførelsen.

Information om ensretningen

Under anlægsarbejdet, vil Frederiksborgvej være ensrettet i nordgående retning mellem Østervej og Skelbækvej, og vi forventer, at ensretningen bliver ophævet omkring d. 15. juli 2025. For sydgående trafik vil der være omkørsel ad Roskildevej, Frederikssundsvej og Frederiksborgvej. I forbindelse med udlægning af asfalt vil der være perioder, hvor trafikken vil blive yderligere påvirket med kortvarige aflukninger.

Fodgængere og cyklister skal følge de skiltede forhold.

Vi er bevidste om, at der kan forekomme støj, rystelser og støvgener i forbindelse med arbejdet. Entreprenøren vil gøre alt for at minimere disse gener, og vi sætter pris på jeres tålmodighed og forståelse i denne periode.

Efter arbejdets afslutning vil der blive lagt et midlertidigt asfaltlag på de offentlige veje. Dette lag er grovere end den permanente belægning for at tillade eventuelle sætninger i det første år efter anlægsarbejdet. Efter et år vil den midlertidige belægning blive erstattet med permanent asfalt, der matcher den oprindelige.

I figur 1 ses en oversigt over det samlede fjernvarmearbejde.

 

Busomlægning

For information om busomlægning henvises til Din Offentlige Transport.