Projektleder til Egedal Fjernvarme
20. januar 2025

Projektleder til Egedal Fjernvarme
Egedal Fjernvarme er i gang med spændende udbygningsprojekter, og vi søger derfor en projektleder med stor interesse for grøn energi, der gerne vil være direkte indblandet i udbredelsen af fjernvarme. Vi skal frem mod 2029 udvide fjernvarmenettet i Stenløse, Ølstykke og Veksø.
For at få succes i rollen får du brug for din stærke faglighed og dine personlige egenskaber, da du bliver ansvarlig for en stor del af vores direkte kontakt med kunderne og vil være et af vores ansigter udadtil.
Opgaverne løser du i samarbejde med dine kolleger, men du får ansvar for at planlægge dine egne opgaver og for at de kommer i mål.